Stående på et nyt historisk udgangspunkt og over for de igangværende forandringer i verden, lyder forholdet mellem Kina og Rusland en ny stærk tone af The Times med en ny holdning. I 2019 fortsatte Kina og Rusland med at arbejde tæt sammen om store internationale spørgsmål såsom det koreanske atomspørgsmål, det iranske atomspørgsmål og det syriske spørgsmål. Kina og Rusland opretholdt retfærdighed og retfærdighed, fastholdt det internationale system med FN som dets kerne og international ret som grundlag, og fremmede processen med verdens multipolaritet og demokrati i internationale forbindelser.
Det viser det høje niveau af bilaterale forbindelser og det bilaterale samarbejdes særlige, strategiske og globale karakter. Styrkelse af solidariteten og koordinationen mellem Kina og Rusland er et strategisk valg, der træffes med henblik på langsigtet fred, udvikling og foryngelse af de to sider. Det er nødvendigt at opretholde global strategisk stabilitet og balancen mellem international magt og tjener de to landes og det internationale samfunds grundlæggende interesser.
Som den kinesiske statsråd og udenrigsminister Wang Yi og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har sagt, er samarbejdet mellem Kina og Rusland hverken rettet mod nogen tredjepart, og det vil heller ikke blive provokeret eller forstyrret af nogen tredjepart. Dens momentum er ustoppelig, dens rolle uerstattelig og dens udsigter ubegrænsede. Når man ser fremad, blev de to præsidenter enige om at afholde et Kina-Rusland Science and Technology Innovation Year fra 2020 til 2021 for i fællesskab at styrke uafhængige forsknings- og udviklingskapaciteter.
I ånden af banebrydende innovation, gensidig fordel og win-win samarbejde vil de to lande yderligere synergi deres udviklingsstrategier, dybt integrere deres udviklingsinteresser og bringe deres folk sammen.
For det fjerde er anti-globalisering og isolationisme i fremmarch
I det 21. århundrede, med Kinas og andre udviklingslandes fremgang, begyndte de vestlige landes dominans at ryste. Ifølge De Forenede Nationers konference om handel og udvikling (UNCTAD) faldt andelen af udviklede lande i det globale BNP fra 78,7 procent til 56,8 procent fra 1990 til 2015, mens andelen af vækstmarkeder steg fra 19,0 procent til 39,2 procent.
Samtidig begyndte den neoliberale ideologi, der lagde vægt på små regeringer, civilsamfund og fri konkurrence, at ebbe ud fra slutningen af 1990'erne, og Washington Consensus, som var baseret på den, gik konkurs under påvirkningen af den globale finanskrise. Denne enorme ændring har fået USA og nogle andre vestlige lande til at vende historiens hjul tilbage og vedtage anti-globaliseringspolitikker for at beskytte deres egeninteresser.
Indlægstid: 28. november 2022