I dagens verden er det stadig langt fra at være rolig og dyb indvirkning af den internationale finanskrise fortsætter med at dukke op, alle former for protektionisme brænder op, regionale brændpunkter, hegemonisme og magtpolitik og ny interventionisme er steget, traditionelle og ikke-traditionelle sikkerhedstrusler til sikkerhed hænger sammen, og opretholdelsen af verdensfreden og fremme af fælles udvikling er stadig et stykke vej at gå.
Især siden begyndelsen af det nye århundrede har utraditionelle sikkerhedstrusler som terrorisme, cybersikkerhed, klimaændringer, miljøforringelse, energimangel, spredning af sygdomme og nuklear spredning fundet sted hyppigt. Disse trusler truer ikke kun alvorligt menneskehedens overlevelse og udvikling, men har også en dyb indvirkning på verdenslandskabet.
Den traditionelle skelnen mellem fjende og selv er ved at blive udvisket, magtens legitimitet som et middel til at realisere interesser svækkes yderligere, den indbyrdes afhængighed mellem landene er tættere, stormagter bliver interessenter, og nulsumsspilstypen af konfronterende eksistens bevæger sig til kooperativ sameksistens. Global styring viser en tendens til konvergerende værdier, og begreberne retfærdighed, retfærdighed og miljøbeskyttelse deles af alle lande i verden.
Intet land kan løse disse problemer alene. Det internationale samfund skal arbejde sammen. Den nye tendens med, at store lande låner af hinanden, udviklede lande og udviklingslande indgår i dialog, og lande, der styrker samarbejdet, bliver mere og mere tydelig. Verdens tidevand er mægtig. Går det med, vil det trives; hvis det går imod, vil det gå til grunde.
Det internationale samfund bør bevæge sig ud over det forældede nulsumsspil i internationale relationer, den farlige kolde og varme krigsmentalitet og den gamle vej, der har ført menneskeheden ud i konfrontation og krig gang på gang. Med en ny vision om et fællesskab med en fælles fremtid og en ny vision om win-win-samarbejde, bør vi søge en ny æra af udvekslinger og gensidig læring mellem forskellige civilisationer, en ny konnotation af menneskehedens fælles interesser og værdier og en ny landes vej til at arbejde sammen om at møde forskellige udfordringer og opnå inklusiv udvikling.
Intet land, selv det mest magtfulde, kan stå alene. Ethvert lands handlinger vedrører ikke kun sig selv, men har også en vigtig indflydelse på andre lande. Praksis med at undertrykke eller true andre med magt, eller at søge plads og ressourcer til udvikling med ikke-fredelige midler, mens man negligerer andre, bliver mere og mere ubrugelig.
Indlægstid: 31. oktober 2022